Mit navn er Lærke, og jeg studerer engelsk på Aarhus Universitet.
Jeg drømmer om at blive lærer, da jeg elsker at formidle og forklare ting, som måske kan virke lidt svære. Jeg har tidligere arbejdet som vikar på en lokal skole i to år. Her var jeg ansvarlig for forskellige undervisningsforløb, blandt andet i historie og fransk, og har derfor erfaring med at stå for hverdagen i folkeskolen.
Derudover har jeg været tilknyttet et julemærkehjem, hvor der var stort fokus på børnenes trivsel. Jeg har også været gymnastikinstruktør for børn i indskolingen.
I min fritid nyder jeg at være kreativ – jeg strikker og maler – og jeg sætter stor pris på at være social med mine venner og min familie.