Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Tine, og jeg har en kandidat i Pædagogisk Psykologi. Jeg elsker hygge, gode snakke og kreative sysler.
Til daglig bor jeg i et trygt og roligt mini-kollektiv tæt på skoven og vandet. Udover samværet med mine bofæller, har jeg en fantastisk madklub, som består af mine to gymnasieveninder, hvor vi mødes én gang om ugen.
Som person er jeg tålmodig, organiseret og varm. Som underviser er mit største fokus altid at give tryghed og anerkendelse. Jeg har et godt øje for, hvad der kan være svært, men også hvordan vores unikke styrker kan skabe en vej frem!
Det supplerer jeg med min viden fra min kandidat i Pædagogisk Psykologi og erfaring med at hjælpe studerende med ADHD, Angst og senfølger fra hjernerystelse.
Jeg elsker selv at lære nyt og var glad for at gå i skole. Men jeg har også prøvet, hvordan det er, når man ikke kan opfylde rollen, som den gode elev. Da jeg gik i 8. klasse blev jeg syg med en Funktionel Lidelse, og der var mange måneder med både Angst og et meget højt sygefravær.
Men perioden gav mig værktøjer og et perspektiv, som har været uendeligt meget mere værd, end de skoletimer jeg missede!
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg efter fire år som foredragsvært hos FOF Aarhus savner at arbejde med udvikling og læring. Og efter at mine yngre pap-søskende begge blev færdiguddannede, har jeg savnet at hjælpe med engelskessays og brøkregning!