Hej! Mit navn er Daniel og jeg studerer til lærer på læreruddannelsen i København. Siden januar 2024 har jeg været i gang med mit drømmestudie, hvor jeg hver uge er i praktik på en folkeskole. Det giver mig praktisk erfaring med undervisning og en solid forståelse for børn og unges forskellige behov og måder at lære på.
Jeg tilbyder lektiehjælp i fag som dansk 5.-10. klasse og A niveau, samfundsfag 8.-10. klasse, C og B niveau, engelsk 5.-10. klasse, c og B niveau, psykologi C og B niveau og historie B niveau – både til elever i folkeskolen og på gymnasiet. Mine stærke faglige kompetencer kombineret med pædagogisk indsigt gør, at jeg kan tilpasse undervisningen, så den passer til netop den elev, jeg arbejder med.
Som person er jeg tålmodig, empatisk og motiverende. Jeg tror på, at tryghed og relation er nøglen til læring – og jeg arbejder målrettet for at styrke både faglighed og selvtillid hos de elever, jeg hjælper.
Det betyder meget for mig at gøre en forskel – at se en elev rykke sig og pludselig tro mere på sig selv. Det er netop derfor, jeg ønsker at være tutor hos GoTutor. Samtidig udvikler jeg også selv mine faglige og pædagogiske kompetencer i processen.
Jeg har bil og er fleksibel i forhold til at mødes fysisk med elever i nærområdet, så vi kan finde den løsning, der fungerer bedst.
Jeg glæder mig til at hjælpe og motivere næste elev videre mod succes!