Hej, og velkommen til min underviserprofil.
Jeg er en kvinde, som til daglig arbejder på en specialskole. Jeg elsker at gøre en forskel, og at guide elever i deres dagligdag, både fagligt men også socialt og personligt. Jeg bestræber mig altid på at se den enkle elev og dennes behov, hvor jeg herefter tilrettelægger undervisningen herefter.
Ved at være lektiehjælper håber jeg på, at jeg kan være med til at hjælpe elever på rette vej, og at jeg selv kan blive inspireret til mit daglige arbejde.
Jeg er både uddannet pædagog, lærer og læsevejleder, og underviser primært i dansk.
Relationer vægtes højt hos mig i det daglige, både på mit arbejde men også i fritiden. Jeg nyder at være ude i det fri, træne og tilbringe tid med familien og venner. Tidligere har jeg haft heste og har redet ridebanespringning på et seriøst plan i mange år.
Jeg glæder mig til at møde dig.