Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Sofie og jeg er lige hjemvendt fra et højskoleophold, hvor jeg har fordybet mig i spændende kreative fag som keramik og strik. Udover at jeg har udviklet mig kreativt fandt jeg også ud af, at jeg rigtig gerne vil være noget for andre mennesker.
Med mig som hjælpelærer får I en smilende, positiv og rolig hjælpende hånd. Det betyder meget for mig at skabe et trygt og nærværende rum for den enkelte elev, og jeg tror på at det kan være med til at støtte barnet til at udvikle sig og lære meget bedre.
Udover min Bachelor i Designkultur og Økonomi har jeg også i 2023 taget en selvværdmentoruddannelse, som lærte mig rigtig meget om mig selv og om andre mennesker. Det gjorde mig også fagligt nysgerrig på feltet.
Jeg glæder mig meget til at møde dig!
Kærligst Sofie