Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Rebekka og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse. Jeg elsker virkelig at gå i skole og lære nye ting. Derudover spiller jeg i min fritid klaver og er et socialt menneske, som bruger meget tid med både mine venner og min familie.
Jeg ser mig selv som et både nærværende og lyttende menneske, hvor det er vigtigt, at de mennesker, der er omkring mig, har det godt. Jeg har tidligere været barnepige, og det at arbejde med mennesker er noget, jeg holder meget af. Derfor er arbejdet som lektiehjælper virkelig noget, jeg brænder for!
I en undervisning synes jeg især at det er vigtigt, at der er plads til spørgsmål. Jeg kan ikke svare på alt, men for mig er nysgerrighed og undren vigtige nøgleord til at lære nyt. Jeg håber, at jeg som lektiehjælper vil kunne give dette til nogle elever, så de føler sig hørt og hjulpet.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!