Mød Gabriel

Min personlighed:
Jeg ville vedhæfte adjektiverne nysgerrig, kreativ, ambitiøs og disciplineret, og entusiastisk på min person.

-Nysgerrig, da jeg altid har haft en bred vifte af interesser og emner jeg synes for spændende at forstå. Jeg interesserer mig både meget for biologi, naturvidenskab og verden omkring os, sprog (jeg har eksempelvis lært mig flydende italiensk) , samfundet, og så jeg har altid været ufatteligt interesseret i gåden om os mennesker. I 2. og 3. G i gymnasiet gik jeg hver dag efter skole på biblioteket og læste bøger og aviser i timevis. Det gør jeg stadig. Mine forældre fortæller tit med munterhed i stemmen deres minder med, at mine første ord var "Hva det?"

-Kreativ, fordi jeg altid har fået at vide jeg var en eminent skuespiller, og i 0.klasse blev udtaget til 'ekstra-billedkunst', da min lærer tilsyneladende var meget betaget af mine - syntes jeg selv ikke særligt pæne børnehaveklassse-malerier - der dog stadigvæk hænger i mine forældres stue. Min far, Ulrich Stærk, er desuden verdensomspændende pianist, og min mor er tidligere operasanger, så det kreative gen eller den kunstneriske tilbøjelighed har jeg nok arvet. For øjeblikket er det desuden min drøm at blive forfatter, der gennem kunstneriske værker leverer eksistentielle budskaber til mennesket og samfundet.

-Ambitiøs og disciplineret, fordi jeg siden jeg var lille har haft det svært ved janteloven og den store dominans som ironi og sarkasme har haft i vores samfund og samvær med hinanden, efter især murens fald. Jeg er blevet opdraget til at tage livet meget alvorligt og hver dag være taknemmelig for at man kan yde en indsats for andre, og for sig selv. Jeg gik samtidig på en meget streng privatskole, hvor lærerne skulle tiltales med Hr. og Fru, hvor der var ro i timen, og frem for alt hvor niveauet var højt og kravene og konsekvenser mange. Men jeg elskede det, for det var med til at give mig en dannelse, der har gjort mig til den jeg er, og som jeg synes der forsømmes i folkeskolen og på gymnasiet. I forlængelse af det, var det netop i løbet af de tre år på det almene gymnasium, at jeg for alvor blev politisk engageret. Jeg meldte mig ind i Konservativ Ungdom, og har siden august måned været næstformand i vores forening i Køge Bugt. Det politiske er noget jeg brænder ekstremt meget for. Jeg var i Juli måned på Rahbeks Højskoles lærerige sommerkursus, hvor jeg udmærkede mig ved at vinde en kronikkonkurrence blandt de deltagende kursister. Kronikken handlede om netop om en dannelses-krise i folkeskolen og i gymnasiet, og hvilken rolle det digitale spiller i den forbindelse. Jeg fik endda lov til at læse den op foran Dennis Nørmark, Bertel Haarder og mange andre deltagende foredragsholdere og samfundsdebattører jeg ser meget op til. Det har kun givet mig endnu mere blod på tanden, og nu her i mit sabbatår er jeg også begyndt at skrive og sende indlæg til aviser.

- Og entusiastisk, da jeg i tråd med min seriøse tilgang til livet, har udviklet en vis entusiastisk og energisk approach til livet. Jeg er en vel i bund og grund en 20-årig med masser af appetit på livet.

Som øvrige hobbyer kan jeg tilføje, at jeg hele min barndom har spillet fodbold. En kort overgang på eliteniveauer inden en knæskade tvang mig til at stoppe. Fodbolden er blevet erstattet af svømning og styrketræning, som jeg praktiserer 4 gange om ugen. I det hele taget er jeg glad for sport. Jeg elsker som nævnt også at læse og skrive. Det gør jeg hver dag, næsten. Jeg elsker sådan set at lære. Lære sprog og andre landes kulturer at kende, lære om historie, lære hvordan kroppen og hjernen fungerer, lære at danse, lære i det hele taget.

Som underviser og lektiehjælper:
Jeg vil lægge vægt på det princip, der går ud på at vejlede, men ikke forære. På samme måde som vi mennesker ikke bryder os om, så at sige, at blive solgt en varer, men helst vil have følelsen af at have købt den selv. På samme måde er det som elev mere effektivt og gavnende at blive vejledt til selv at forstå, frem for at blive hjulpet til at fatte. Helt konkret går det ud på, at jeg som underviser i en undervisningssituation ikke propper informationer ned over hovedet på eleven, men derimod tager det i et tempo, hvor eleven kan følge med, og undervejs stille spørgsmål. Og på den måde få læringen til at føles som en rejse med "små sejrer undervejs". Hen imod en så god og bred forståelse som muligt.

I det hele taget er det vigtigt for mig som underviser at gøre læringen til en succesoplevelse for eleven. Det indebærer at rose, når noget gøres korrekt eller bedre end tidligere, samt det at være aktivt lyttende og forstående over for hvad der foregår i elevens hoved. Jeg bestræber mig på at gøre mig umage med at lære eleven at kende som menneske inden og undervejs i forløbet, for at kunne tilpasse og justere undervisningen, så den passer lige nøjagtigt til den enkelte.

Jeg har derudover tidligere fået ros for at være god til at kommunikere med folk i en undervisningssituation og lære fra mig. Undervejs i grundforløbet i gymnasiet blev jeg sat til af min dansklærer at forklare mine klassekammerater retstavning og syntaks. Da vi skulle tage afsked med hinanden lavede vi så en social øvelse. Den gik ud på, at hver elev, på skift, skulle roses for sine bidrag og egenskaber i 1 minut. Her nævnte flere, at jeg var god til at lære fra mig. Også i fitnesscenteret har jeg hjulpet en gut med øvelser til ben, da han havde balanceudfordringer. Der bliver jeg også rost får min even til at forklare og guide. Det er selvfølgelig småting, men det var ikke desto mindre tanker og minder der poppede op i mit hoved, da jeg reflekterede over hvad jeg ville, og ikke mindst være god til at arbejde med her i mit sabbatår.