Hej og velkommen til min underviserprofil! Mit navn er Villads.
Jeg er igang med at uddanne mig som skolelærer på Professionshøjskolen Absalon i Vordingborg, hvor jeg lige nu læser dansk. Før jeg startede uddannelsen, arbejdede jeg to år på en specialskole som pædagogmedhjælper og havde indimellem undervisningstimer. Derudover har jeg også arbejdet i en børnehave og på et opholdssted.
Jeg er bosat i Næstved og har boet her hele mit liv. Jeg er en stille og rolig fyr som er nede på jorden og mit skema er meget fleksibelt, så jeg kan hjælpe mange dage om ugen. I min fritid bruger jeg tid med venner og familie. Jeg er meget interreseret i fodbold og basket, men jeg kan snakke med, om alverdens ting.
Jeg ønsker at være tutor fordi min erfaring fra mit tidligere arbejde, har vist mig at mange børn falder igennem i undervisningen, når der er 20 andre børn der også skal have opmærksomhed i klasselokalerne. Som tutor vil jeg sikre mig at gøre mit bedste for at børn og unge kan gå i skole, uden at have ondt i maven og være nervøse for den undervisning de skal have - det mener jeg ville kunne gøre en stor forskel for udviklingen af de unge menneskers skoleliv.