Hej og velkommen til min profil!
Jeg er kandidat i Pædagogisk psykologi og en bachelor i Pædagogik. Det betyder, at jeg interesserer mig for og har stærke kompetencer inden for læring, udvikling, identitet og tilblivelse. For mig er det allervigtigste at skabe et trygt arbejdsrum mellem dig og mig, hvor tålmodighed og anerkendelse er nøgleordene for min undervisning.
Jeg er underviser hos GoTutor, fordi jeg elsker den direkte interaktion med eleven, hvor det didaktiske og relationelle smelter sammen. Det er enormt givende at kunne understøtte en læringsproces, særligt fordi disse aldrig er lineære - jeg har derfor altid blik for og nysgerrig på de individuelle behov og læringsstile. Det skal være sjovt og trygt at lære - vi lærer ikke under pres.
Jeg har tre års undervisningserfaring på en folkeskole, hvor jeg har været fastansat som klasselærer. Jeg har både udvilket og udført undervisningsforløb i både dansk, engelsk og mediefag (5. klasse).
Jeg ser det som min vigtigste opgave at fremme et positivt læringsmiljø, hvor min entusiasme for læring og pædagogik skinner igennem.
Nøglekompetencer:
- Anerkendende og tålmodig tilgang
- Struktur
- Elevcentreret tilgang
- Udvikling og læring
- Differentieret undervisning
- Specialpædagogik
- Fleksibel
- Aktivitetspædagogik
- Skolefravær
I min fritid er jeg rigtig glad for at være i naturen, hvor jeg elsker at stå på ski og vandre. Derudover elsker jeg at læse gode bøger, lave koreansk og japansk mad, samt at se fodbold (både herre- og kvindefodbold), som jeg elsker at følge med i.
Jeg er flydende i dansk, svensk og engelsk.
Jeg glæder mig til at høre fra dig/Jer!
De bedste hilsner
Fanny