Velkommen til min underviserprofil!
Lad mig indlede med at understrege, at jeg brænder for uddannelse, læring og at møde mine elever lige dér, hvor de er.
Jeg er fagligt stærk med en cand.mag. i Religionsvidenskab og Historie, og min erfaring er præget af et fokus på formidling og en passion for at støtte unge mennesker i forskellige livsfaser. Med erfaring som både mentor og tutor er jeg vant til at tilbyde mine elever skræddersyet forløb og undervisning, og jeg har en dialogisk og inddragende tilgang til det at undervise. Her har jeg brugt mine kompetencer som tålmodighed, empati og gode lytteevne til at motivere mine elever til at opnå deres faglige og personlige mål.
Jeg er en social og udadvendt person, der altid vil møde mine elever med et smil og en interesse i dem som mennesker. Min fritid bruger jeg med min lille familie samt venner, og jeg sætter stor pris på at være kreativ ved at strikke og diverse DIY projekter.
Jeg glæder mig til at møde dig!