Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Otto, og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse, hvor jeg har studieretningen matematik og samfundsfag på A-niveau.
Jeg er en meget smilende og imødekommende person, som går meget op i, at andre har det godt. Jeg er både rummelig og social, og jeg er meget passioneret omkring det, jeg laver. Når jeg går ind i noget, gør jeg det 100 %. Jeg er også et stort sportsmenneske og spiller selv fodbold.
For mig handler det ikke bare om, at eleven svarer rigtigt, men om at de forstår teorien og selv får knækket koden. Jeg synes, det er rigtig fedt, når man kan se, at en elev pludselig forstår noget, som de før syntes var svært.
Jeg synes, det er vigtigt, at undervisningen både er seriøs og hyggelig, og at der er plads til sjov og variation. Sådan lære jeg selv bedst. Jeg tror på, at det er nemmere at lære noget, hvis man føler sig tryg og har en god relation til den, man arbejder sammen med. Derfor prøver jeg altid at komme på bølgelængde med eleven og finde ud af, hvad der fungerer bedst for dem. Jeg vil gøre mit bedste for at tilpasse undervisningen til den enkelte elev.
Jeg er tutor hos GoTutor, fordi jeg gerne vil gøre en forskel for andre. Jeg synes, det er fedt at kunne dele min viden og hjælpe med noget, der måske føles svært eller frustrerende. Jeg vil gerne være med til at finde ud af, hvad der motiverer den enkelte elev, så de ikke kun får lavet deres lektier, men forhåbentlig også går derfra med en bedre forståelse og mere lyst til at lære.