Hej og velkommen til min undervisningsprofil!
Lid om mig:
Mit navn er Christine og til daglig studerer jeg en bachelor i Kemi på KU. Jeg er derfor for nyligt flyttet til København, og når jeg ikke bruger tid på studie, bager jeg en kage, er sammen med mine venner eller går til spejder.
Jeg blev student i sommeren 2024 fra Frederiksborg Gymnasium og HF i Hillerød. Da det ikke er særlig lang tid siden. at jeg selv sad med gymnasiefagene, har jeg stadig meget af det under huden, og kan godt huske hvor træls det var når afleveringerne drillede. Inden jeg startede uddannelse, havde jeg et sabbatår hvor jeg blandt andet brugte et halvt år som elev på Testrup Højskole. Her brugte jeg tid på at være kreativ, med blandt andet skrivning og billedkunst som fag.
Fag jeg underviser i og hvorfor:
I gymnasiet havde jeg linjen Bioteknologi A og Matematik A, og jeg hævede også Kemi til A niveau som mit femte valgfag. Jeg synes særligt at de naturvidenskabelige fag er spændende samt udfordrende, hvilket er derfor jeg har valgt at studere kemi. I min hverdag som kemi studerende arbejder jeg meget med det, som jeg også lærte i gymnasiet, og kan derfor trække på dette i undervisningssammenhænge.
Jeg er ordblind og har derfor også personlig erfaring med, at skolen ikke altid er lige sjovt, men også erfaring med at selv om man synes det er svært så kan man stadig kan komme ud med et godt resultat på den anden side. Jeg underviser derfor i dansk i gymnasiet, især med dysleksi i fokus og de hjælpemidler der kan bruges til dette (AppWriter / IntoWords).
Udover mine linjefag havde jeg også valgfaget Latin C i gymnasiet og har også altid været lidt af en historie nørd, så derfor tilbyder jeg også undervisning i disse fag, især hvis man lige skal have styr på det sidste inden eksamen eller lign.
Mig som underviser:
Når det kommer til undervisning, er det vigtigste i min mening at skabe et trygt rum, hvor der er plads til at lære og udvikle sig. Dette gør jeg ved helt i starten at forventningsafstemme, hvad vores timer sammen skal have fokus på og hvordan vi bedst strukturer undervisningen. Jeg er stor tilhænger af tanken om. at hvis man går til ting med en positiv tilgang, får man oftere et positivt resultat. Derfor vil jeg altid forsøge at skabe en god stemning omkring undervisningen og faget vi arbejder med.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!