Hej og velkommen til min profil!
Jeg er en positiv, rolig og imødekommende person, som netop har afsluttet gymnasiet og nu holder sabbatår. I min fritid bruger jeg meget tid med venner og familie, er aktiv og nyder at bruge tid sammen med andre. Jeg holder især af at arbejde med mennesker og synes, det er meningsfuldt at kunne gøre en forskel for andre.
Som underviser:
Som underviser er jeg tålmodig, engageret og god til at møde eleven på det niveau, de er på. Jeg mener, at den bedste undervisning er den, hvor eleven føler sig tryg ved at stille spørgsmål og ikke er bange for at lave fejl. Derfor lægger jeg vægt på at skabe en afslappet og positiv relation til eleven.
Min undervisningsmetode tager udgangspunkt i den enkelte elev. Jeg forsøger at forklare stoffet på forskellige måder, indtil vi finder den tilgang, der giver mening for eleven. Jeg arbejder både med faglig forståelse, konkrete eksempler og opgaver, så eleven ikke bare lærer at finde det rigtige svar, men også forstår hvorfor. Jeg tror samtidig på, at motivation vokser, når eleven oplever små succeser og kan mærke sin egen udvikling.
Jeg kan undervise i matematik, engelsk, dansk og religion. Jeg har netop afsluttet gymnasiet, hvor jeg har arbejdet med fagene på gymnasialt niveau, og jeg kender derfor selv til de krav, elever møder i skolen og på ungdomsuddannelserne.
Jeg har gennem flere år arbejdet med børn og unge. Jeg har blandt andet været ungarbejder i en vuggestue og har passet børn gennem omkring 7 år, herunder også et tvillingepar fra de var 1 år gamle. Det har lært mig at være ansvarlig, tålmodig og opmærksom på, at børn og unge lærer og reagerer forskelligt. Derudover er jeg frivillig plejehjemsven, hvor jeg blandt andet sammen med min hund besøger beboere eller sidder til samtalecafé og snakker om stort og småt. Det har styrket min evne til at skabe trygge relationer og være nærværende i mødet med forskellige mennesker.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg gerne vil bruge mine faglige kompetencer til at hjælpe andre elever med at få en bedre forståelse af deres fag og mere tro på egne evner. Jeg ved selv, hvor stor en forskel det kan gøre, når et svært emne bliver forklaret på en måde, der pludselig giver mening.
For mig handler god lektiehjælp derfor ikke kun om karakterer, men også om at give eleven redskaber, nysgerrighed, motivation og selvtillid til selv at kunne arbejde videre med faget.