Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Sandie, og jeg brænder for at hjælpe børn og unge med at finde faglig selvtillid, ro og troen på, at de godt kan. For mig handler god undervisning ikke kun om at gennemgå stoffet, men om at skabe forståelse, overblik og tryghed, så eleven kan knække koden i skolen.
Med 20 års erfaring som underviser i både folkeskolen og gymnasiet ved jeg, hvor let man kan miste overblikket i et stort klasselokale. Som tutor kan jeg tilbyde den tid, nærvær og individuelle støtte, der ofte er svær at få i den daglige undervisning. Dette skoleår er jeg tilbage i gymnasieskolen, og jeg har derfor målrettet afsat plads i mit skema til at hjælpe dig eller dit barn godt videre.
📐 Matematik – når det svære skal give mening
Jeg hjælper elever med at få styr på hullerne, styrke fundamentet og opbygge en sikker forståelse af faget.
-10 års erfaring med matematikundervisning
-Tålmodig og rolig tilgang, hvor eleven bliver mødt i øjenhøjde
-Fokus på forståelse frem for udenadslære
-Hjælp til både lektier, prøver og eksamensforberedelse
🇬🇧 Engelsk – fra folkeskole til A-niveau
Engelsk er mit andet arbejdssprog, og jeg hjælper både med udtale, grammatik, skriftlighed, analyse og eksamensforberedelse.
-7+ år i London, hvor jeg har boet, studeret og undervist
-Universitetsuddannet i engelsk fra Københavns Universitet
-Bred erfaring med alt fra den første engelskundervisning i 1. klasse til kompleks grammatik og analyse på A-niveau i gymnasiet
-Fokus på både sproglig sikkerhed, forståelse og selvtillid
Hvorfor vælge mig som tutor?
Når du vælger mig, får du en erfaren underviser med solid pædagogisk indsigt og stærk faglighed. Jeg ved, hvad der kræves til prøver og eksamener, men jeg ved også, at læring fungerer bedst i et trygt rum, hvor der er plads til spørgsmål, fejl og gentagelser.
Mit mål er, at eleven ikke bare klarer den næste opgave, men gradvist bliver mere selvstændig, sikker og motiveret i faget.