Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Anna og til daglig bor jeg i Silkeborg, hvor jeg arbejder fuldtid i en vuggestue. Jeg vil beskrive mig selv som en glad, social og imødekommende person, som er rigtig god til at snakke med mennesker. Jeg trives godt i selskab med andre og synes, det er spændende at møde nye mennesker. I min fritid bruger jeg meget tid sammen med mine venner og familie, og jeg kan godt lide at være aktiv og have forskellige ting at gå op i.
Hvordan er jeg som underviser?
Som underviser er jeg tålmodig, engageret og god til at forklare ting på en måde, der passer til den enkelte. Jeg synes, det er vigtigt at skabe en tryg stemning, hvor eleven føler, at det er okay at stille spørgsmål og lave fejl. Jeg har tidligere været tutor i tysk, og her oplevede jeg, hvor meget det betyder at kunne tilpasse undervisningen til den person, man sidder overfor. Jeg vil gerne gøre undervisningen både lærerig og motiverende.
Jeg er ektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg har et sabbatår, hvor jeg gerne vil supplere mit fuldtidsjob med noget, der både er meningsfuldt og udviklende. Jeg synes, det kunne være rigtig fedt at give noget af min egen viden og erfaring videre til andre og samtidig holde min egen læring og faglighed ved lige. Jeg kan godt lide at bruge hovedet og synes, det er motiverende at hjælpe andre med at forstå noget, de måske synes er svært. Samtidig har jeg tidligere været tutor i tysk, så jeg har allerede erfaring med at hjælpe andre fagligt.