Velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Rikke og bor i Aarhus, hvor jeg læser dramaturgi. Dette er en stor del af min fritid også, da jeg sjældent takker nej til en tur i teatret og deltager i studierevyen og andre produktioner. Derudover kan jeg rigtig godt lide at spille på min guitar, spille brætspil og hygge med venner, familie og roomies. Hvis ikke jeg er til at finde hjemme eller på teatret, kan jeg ofte findes i håndboldhallen, hvor jeg hygger mig med holdkammarater og får sved på panden.
Jeg kan rigtig godt lide at imødekomme den studerendes behov, og tager mig gerne god tid til at forstå hvordan tingene fungerer bedst for den studerende og tilpasse min undervisning dertil. Derudover er jeg stor fan af aktiv læring, og kan godt finde på at bruge fysisk aktivitet når informationer skal indstuderes. Det skal være så sjovt som muligt at læse lektier
Jeg er lektiehjælper, fordi jeg gennem tidligere erfaring har oplevet glæde, når "aha"-oplevelsen opstår. Det er så dejlig en følelse, når man endelig begynder at forstå. Det er en forståelse, som jeg generelt ser opstå lettere, når man kan mærke, at der er nogen som hjælper og hepper bag sig.
Jeg glæder mig til at møde dig!