Jeg hedder Freddie. Jeg er både dansk og britisk statsborger, men jeg har boet i England hele mit liv. Jeg er flyttet til Danmark for at skifte karriere, og er i gang med at læse nogle fag op, så jeg kan komme ind på ingeniørstudiet.
Min tidligere karriere var som lydtekniker på diverse TV-Serier. Der er flere grunde til, at jeg har valgt at skifte retning, men én af grundene er, at jeg ønsker et mere stabilt arbejde, der også bidrager positivt til verdens' udfordringer.
Jeg har et mål om at læse til energiingeniør, da jeg er virkelig interesseret i den grønne omstilling. Jeg taler selvfølgelig flydende dansk og engelsk. Med mig kan du forvente engelskundervisning, fra en ægte englænder! Jeg har også for nylig taget kemi på C-niveau, og der fik jeg et 12-tal, så jeg kan også hjælpe med kemi.
Som person er jeg meget interesseret i film, kultur og sundhed. Sidste år løb jeg London Maraton, og jeg har planer om at løbe maraton i København næste år.
Man skaber god undervisning ved at forsøge at gøre faget interessant og relaterbart vha. konkrete eksempler, som eleven kender fra den virkelige verden. F.eks. hvorfor salter man vejene når det bliver koldt? Det er fordi saltvand har en lavere frysepunkt en ren vand. Man skal også udvise respekt over for eleven, og prøve at forstå præcis hvad eleven har det svært med. Hvis eleven ikke helt forstår én måde at forklare et emne på, så skal man finde på et andet eksempel. Det er også godt med en smule humor, der kan hjælpe eleven med at huske fakta og metoder. Personligt er jeg imødekommende, smilende, tålmodig og forstående. Jeg forstår, hvordan det føler at have det svært med et emne, og derfor vil jeg altid være tålmodig og tilpasse min undervisning til hver enkelt elev.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor fordi jeg elsker at hjælpe andre mennesker. Jeg ved, hvordan det føler at have styr på et fag, og der er ikke nogen bedre følelse i verden! Jeg vil få meget glæde ud af at hjælpe andre med at opnå de bedste karakterer de kan. Jeg er ved at genopdage glæden ved at lære, og jeg glæder mig til at dele min kærlighed til læring med andre!