Hej og velkommen til min profil!
Jeg er en udadvendt og imødekommende person, der trives godt i samspil med andre mennesker. Som storesøster har jeg tidligt lært at tage ansvar, være tålmodig og støtte andre i deres udvikling. Jeg er lærenem, god til mennesker og har let ved at skabe trygge relationer.
Til dagligt læser jeg kandidat i journalistik på Roskilde Universitet, hvor jeg pt. er i gang med at skrive speciale.
Som underviser lægger jeg stor vægt på at lære eleven at kende og forstå deres individuelle behov. Jeg tror på, at god undervisning starter med tillid og forståelse. Jeg har meget erfaring fra mit personlige liv og er vant til at tale med mange forskellige typer mennesker, hvilket gør mig god til at tilpasse min undervisning. Jeg forklarer tingene på en rolig og overskuelig måde og sørger for, at eleven føler sig set og hørt.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg er god til at lære fra mig og motiveres af at hjælpe andre med at få mere selvtillid og forståelse i deres skolearbejde.