Hej Mit navn er Johannes, velkommen til min underviserprofil! Jeg går på STX, hvor jeg har matematik og samfundsfag som studieretning. Jeg har altid været glad for matematik og skole generelt – og jeg har nu et ønske om at kunne lære fra mig. Jeg har klaret mig godt både i folkeskolen og på gymnasiet, og har tilmed 2 yngre søskende på hhv. 16 og 13 år, som jeg er vant til at hjælpe og rådgive i forhold til lektierne. Udover skolen har jeg tidligere brugt uanede timer i håndboldhallen og nu på fodboldbanen. Jeg er tålmodig og god til at gøre tingene forståelige, og tror derudover på at læring sagtens kan indeholde sjove elementer. Jeg ser frem til at møde dig.