Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Elias og jeg er en ung mand, som er frisk nyuddannet fra musikvidenskab på Aarhus Universitet. Musik fylder naturligvis en stor del af mit liv, både i fritiden, hvor jeg øver og skriver sange, og i arbejdsregi, da jeg er deltidsmusiklærer på en højskole. Udover musik er jeg ikke er bange for at nørde helt ned i niche ting, som Yu-Gi-Oh-kort eller disc golf eller noget helt tredje. Jeg har nemt ved at finde nye interesser og er generelt et meget nysgerrigt menneske.
Som nævnt underviser jeg på deltid på en højskole, og har der muligheden for at formidle viden, hvilket jeg virkelig nyder. Her arbejder jeg både med holdundervisning, men jeg har også individuelle klaverelever, så 1-1 undervisning er ikke noget nyt for mig. Jeg kan godt lide arbejde, hvor man kan mærke fremgangen hos eleverne, og arbejde, der lægger vægt på relationen.
Grundet min uddannelse, mine interesser og musiklinjen, som jeg gik på i gymnasietiden, er det humaniorafagene jeg interesserer mig for, og er stærk i.
Jeg er ret tålmodigt anlagt, lattermild, og dygtig til at reformulere og genformidle viden.