Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Bettina, og jeg er lige blevet færdig med min STX-uddannelse i bioteknologi fra Viborg Gymnasium. Jeg er en kæmpe nørd, som elsker at lære om alting omkring mig, og jeg håber, at den entusiasme vil smitte mine fremtidige elever. I min fritid spiller jeg klaver, og jeg elsker at læse en god bog eller at hækle lidt for at frakoble fra hverdagen.
Jeg har i mit tredje år på VG været lektiehjælper, og jeg elskede at hjælpe mine medstuderende med deres afleveringer. Som underviser forsøger jeg altid at møde de elever jeg arbejder med hvor de er, og jeg prøver at gøre læring til en leg - samtidigt med at jeg har empati for, at læring nogle gange kan være udfordrende. Jeg er tålmodig og en kæmpe optimist, og jeg tager min gode energi med til undervisningen.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg elsker at lære og jeg vil gerne dele den glæde med mine elever. Udover det elsker jeg at arbejde med mennesker og føle at vi sammen opnår et højere fagligt niveau.