Velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en frisk dreng fra Vadum, der brænder for at undervise og lære fra mig. Til dagligt går jeg på Aalborg Tekniske Gymnasium. I min fritid bruger jeg meget tid på at dyrke mine interesser. Jeg spiller badminton i mesterrækken i Badmintonklubben ABcCAalborg og er meget passioneret omkring det. Derudover elsker jeg at nørde med matematik og naturfag. Jeg har siden jeg var helt lille, haft en enorm interesse for matematik og naturfag og altid læst foran. Jeg har altid interesseret mig for at undervise og lære fra mig. Jeg har hjulpet mine klassekammerater med lektier og eksaminer. Desuden har jeg været hjælpetræner i badminton for ungdomsspillere og i den forbindelse gennemgået en uddannelse ved Badminton Danmark.
Som underviser kan man opleve mig som målrettet og faglig med elevens forventninger sat i højsædet. Jeg interesserer mig meget for den enkelte elevs læringsstil, og hvordan de skal motiveres for at få de bedste rammer for læring.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg elsker at lære fra mig. Jeg brænder for at skabe glæde og motivation ved skolens fag samt at udvikle mig på et pædagogisk og didaktisk plan.