Hej!
Mit navn er Anne, og jeg er student fra STX med fagene Kemi A/Matematik A/Fysik B/Tysk A. I min fritid laver jeg gymnastik på eliteplan, og jeg har i mange år været gymnastiktræner for unge i alderen 8-15 år. Jeg er en meget glad og engageret pige, der elsker socialt samvær, både i faglige sammenhænge og uden for skolen.
Som underviser er jeg god til at skabe et trygt læringsmiljø, hvor fokus på opgaven godt kan suppleres med et grin. Som gymnastiktræner og underviser for unge om trivsel og mod har jeg lært at være tålmodig, overbærende og forstående - så selv når tingene stadig er komplekse efter tredje måde at forklare dem på, så forsøger jeg med den fjerde, for jeg ved godt, at tillæring er forskellig for alle. Jeg sørger for at passe undervisningens niveau og form til netop det, du ønsker!
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi min faglige styrke igennem mine folkeskole- og gymnasieår har muliggjort, at jeg har haft overskud til at dyrke min passion for gymnastik og venner uden for skolen - og det overskud ønsker jeg at hjælpe andre med at få.