Hej, jeg hedder Katrine. Jeg er en åben og glad person, der elsker at lære fra sig. I min fritid er jeg ofte sammen med familie og venner, og derudover spiller jeg fodbold, som jeg har gjort i rigtig mange år. Jeg kan godt lide at være aktiv, og jeg havde også idræt på B-niveau i gymnasiet, som jeg bl.a. kan hjælpe med. Udover idræt kan jeg hjælpe i en lang række fag såsom Dansk, Matematik, Engelsk, Tysk og naturvidenskabelige fag. Jeg havde bioteknologi som linje i gymnasiet, og de naturvidenskabelige fag interesserer mig meget. Jeg læser i øjeblikket til ingeniør på DTU og bor derfor på kollegie i Lyngby, men kommer oprindeligt fra Odense.
Som underviser er jeg meget tålmodig, og jeg vil aldrig prøve at gå videre fra et emne uden at forsikre mig om, at eleven forstår det. Jeg mener nemlig, at det er vigtigt at forstå det grundlæggende i et fag, inden man forsøger at bygge ovenpå. Jeg har den fordel, at jeg synes at mange fag er spændende, og det har gjort det lettere for mig at engagere mig i undervisningen, både i folkeskolen og i gymnasiet. At være lektiehjælper er et drømmejob for mig, fordi jeg ofte har hjulpet andre med lektier, både klassekammerater og mine yngre brødre, så det er noget jeg allerede har erfaring med fra tidligere.