Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Maryam og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse. Jeg interesserer mig specielt for dansk og samfundsfag, og i forbindelse med min igangværende uddannelse har jeg også begge fag på A-niveau og har scoret højeste karakter i fagene.
Jeg er rigtig god til at arbejde og tale med mennesker, og dét at hjælpe andre har altid været en stor interesse for mig. Jeg har erfaring med at undervise, da jeg har lært en ven et helt nyt sprog fra bunden. Han kan nu både skrive, læse og tale sproget. Til eksamener, afleveringer og lektier kommer folk til mig for vejledning og hjælp.
Jeg har været i praktik på en specialskole, hvorefter jeg fik et jobtilbud grundet min relation med de elever på skolen.
Derudover elsker jeg at træne, møde nye mennesker og være sammen med venner og opleve nye ting!