Jeg har arbejdet som lærer siden 1995 i både folkeskolen og på lilleskole. Jeg elsker at se lyset i øjnene på et barn, der pludselig forstår noget, der før var sort snak. Jeg er virkelig stærk i min relationsopbygning, har en laaaaaaaaang tålmodighed og adskillige metoder og idéer til, hvordan man kan vende og dreje et emne, indtil barnet og jeg finder den indgang, der giver mening.
Jeg har stor psykologisk indsigt i blokeringer og kender til en del diagnoser, som kan gøre læring og troen på sig selv svær for et barn. For mig handler lektiehjælp ikke bare om at få lavet lektierne, men om at lære fidusen, så lektierne ikke længere føles som et problem. Med humor, empati og omsorg kan jeg få stort set alle børn til at forstå, lære og tro på sig selv og deres evner. Det vil jeg meget gerne bibringe så mange børn som muligt.