Jeg hedder Simon, og jeg er en stille og rolig person med stor tålmodighed og tolerance. Jeg bruger min tid på kampsport, musik og skak.
Jeg mener, at det skal være nemt at lære nye ting. Når jeg underviser i matematik og fysik, arbejder vi sammen om at løse opgaver. Alle opgaver og deres løsninger gemmes i en mappe, så det er nemt at gå tilbage og få hjælp. Løsningerne bliver opskrevet som en opskrift – ligesom man følger en opskrift på pandekager. På den måde bliver det lettere at løse lignende opgaver senere.
Jeg har selv brugt lang tid på at finde metoder, der gør det nemmest for mig at lære nye ting. Både jeg og mine elever har haft stor succes med denne tilgang, hvor vi både løser opgaver og organiserer dem systematisk.
Det er fantastisk at hjælpe andre og se dem blive dygtige til noget, de ikke troede, de kunne.