Velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Mads og jeg er i øjeblikket i gang med en HF-uddannelse. Jeg er oprindeligt fra Hammel ved Aarhus, men bor nu i Nyborg i lejlighed med en kammerat, som jeg flyttede sammen med for at gå på Nyborg Gymnasium. Før IB gik jeg i folkeskole i Hammel, hvor jeg er født og opvokset. Derefter tog jeg Pre-IB i Aarhus og nu bor jeg så i Nyborg. Jeg er generelt en smilende ung mand, der har humor og godt kan lide at være social. Jeg er en god lektiehjælper pga. min humor, mit rolige sind samt min tålmodighed.
I min fritid går jeg mest op i fodbold, træning i fitness og at spille på min guitar. Jeg startede med at spille guitar for godt og vel et halvt år siden, og er nu hvis jeg selv skal sige det ved at være rimelig skarp til det. Ellers træner jeg fast i fitness nogle gange om ugen eller prøver i hvert fald at holde mig i gang med det. Jeg ser også meget fodbold, dog spiller jeg det ikke længere.
Jeg er generelt meget nede på jorden, og min holdning til at lave lektier har altid været at det er noget der skal overstås, men derfor skal man stadig have det sjovt og hyggeligt imens. Det skal være sjovt (men selvfølgelig også seriøst) at lave det. ellers kommer man aldrig igennem det. Jeg har også altid fået at vide at jeg er en god "holdspiller" og godt til at lære fra mig, og det er helt sikkert også en god ting at have som lektiehjælper.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg brænder for at hjælpe andre unge med at komme lettere igennem deres skolegang.
Jeg glæder mig til at møde dig!