Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er uddannet folkeskolelærer og har erfaring fra både friskole og folkeskolen siden 2018. Jeg har derfor også undervist gennem coronanedlukningen, hvor undervisningen både foregik online, men også fysisk på skolen, da de yngste vendte tilbage, hvor jeg varetog al undervisning, lige fra idræt og religion, til dansk, engelsk og matematik.
Jeg er linjefagsuddannet i dansk og matematik for de yngste, men jeg havde selv matematik på B-niveau, da jeg tog min HF-Søfart på Ærø tilbage i 2005-2008.
Jeg brænder for at hjælpe andre og gøre hverdagen - herunder skolegangen - lettere for de børn og unge, jeg møder. Som lærer møder jeg i hverdagen mange børn med forskellige udfordringer og behov, som jeg er vant til at tilpasse min undervisning til.
Jeg er et varmt og imødekommende menneske med humor. Derudover er jeg utroligt rummelig. da det er vigtigt for mig, at der er plads til alle. Verden er bare et bedre og sjovere sted, når vi ikke alle er ens.
Jeg ønsker at gøre en forskel for de børn og unge, der har brug for at kæmpe sig ekstra meget igennem skolegangen. Hvis jeg kan lette lidt af det daglige pres og hjælpe med at (gen)finde glæden ved at lære, så er det for mig en kæmpe succes.
Med håbet om en rigtig god dag til jer, som læser dette.
Jeg glæder mig til at møde jer!