Hej!
Jeg hedder Anne, og jeg læser sociologi på 1. semester på Aalborg Universitet. Jeg er en positiv og nysgerrig person, der elsker at lære nyt og forstå, hvordan mennesker og samfund hænger sammen. I min fritid træner jeg gerne i fitness og hygger mig med bræt- og kortspil sammen med venner og familie.
Som underviser går jeg meget op i at skabe et seriøst, men sjovt og trygt læringsmiljø. Jeg mener, at der skal være plads til at være usikker eller udfordret i et fag – for det er netop der, man lærer mest. Jeg arbejder derfor på, at mine elever føler sig trygge i deres vanskeligheder og får mod på at stille spørgsmål og prøve sig frem.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg brænder for at hjælpe elever med at opdage, at læring kan være både spændende og overkommelig, når man får den rette støtte og forståelse. Det er en stor glæde for mig at se, når en elev pludselig forstår noget, der før virkede umuligt!