Hej, jeg hedder Amanda og velkommen til min underviserprofil!
Jeg har i øjeblikket mit første sabbatår efter at have færdiggjort min STX med studieretningen Samfundsfag A/Engelsk A og Spansk A som sprogfag. Som din underviser sørger jeg for, at du har mulighed for at lære på netop den måde, der virker bedst for dig, således undervisningen bliver motiverende, lærerig og effektiv. Som person er jeg meget humanistisk anlagt, og det giver mig motivation og mening, når jeg kan hjælpe andre. Derudover er jeg god til at være tålmodig, omhyggelig og nærværende - og jeg sørger for, at vi har det sjovt!
Jeg ønsker at skabe et trygt og komfortabelt læringsmiljø, hvor der såvel som succeser er plads til at lave fejl - jeg tror på, at det er herigennem, man lærer allermest. Mit ønske er at give dig motivation og faglig selvsikkerhed, så hadefaget ikke længere skal føles så tungt:)
I min fritid holder jeg af at tilbringe tid med min familie og venner, om det er til en hyggelig film derhjemme eller på café. Jeg har en stor kærlighed til musik, og dans har været min helt store passion siden jeg var lille. Jeg har danset på konkurrence- og eliteplan i mange år og har desuden været hjælpetræner for mindre børn.
Jeg glæder mig til at møde dig og ser frem til en sjov og lærerig undervisning!
- Amanda