Jeg hedder Kamilla, velkommen til min underviserprofil. Jeg blev student fra Sankt Annæ Gymnasium med studieretningen Musik A/Engelsk A. Jeg havde også tysk A.
Jeg er et empatisk menneske og er meget tålmodig, positiv og åben. Jeg har gåpåmod og er meget pædagogisk, når jeg hjælper andre. Jeg er derudover flittig og arbejdsom. Jeg er kreativ og musikalsk. Mit hovedinstrument er trommer, men jeg spiller også guitar, klaver og synger. Udover at spille i band, bruger jeg også tid på diverse kreative projekter, som at hækle, strikke, sy og lave smykker.
Som underviser er jeg opmærksom på at skabe et sjovt og hyggeligt læringsmiljø. Det skal være trygt for eleven at lave fejl, da man også kan lære af sine fejl. Der er mange forskellige måder at lære på. Det kan både være ved f.eks. gennemgang af teori eller ved, at eleven stiller spørgsmål, men det kan også være gennem forskellige former for leg, hvori det faglige også indgår memory med begreber el. lign.)
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg godt kan lide at lære fra mig, og fordi jeg synes, det er fedt at hjælpe andre med at lære. Efter mit sabbatår overvejer jeg at læse til lærer, og derfor vil jeg gerne have noget undervisningserfaring, inden jeg søger ind.