Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Sofus og jeg holder et sabbatår efter at have afsluttet en HTX-uddannelse på Odense Tekniske Gymnasium.
Jeg ønsker at hjælpe mine elever med både at løfte deres faglige niveau og styrke deres glæde ved de fag, jeg underviser i. Jeg har selv gennemgået en stor faglig udvikling, hvor jeg gik fra at være umotiveret omkring skolen og kun med nød og næppe bestod mine fag til at opnå topkarakterer i de samme fag og udvikle en stor glæde for læring.
Gennem denne udvikling har jeg lært, hvordan man både opbygger faglige kompetencer, forbedrer sine karakterer og styrker sin motivation og interesse for læring. Derfor kan jeg ikke kun hjælpe med lektier og faglige udfordringer, men også med at skabe motivation og gode studievaner.
Jeg ved af egen erfaring, hvor fantastisk en succesoplevelse det er at nå faglige mål, som man i starten ikke var sikker på, at man kunne nå. Derfor vil jeg gøre mit bedste for at hjælpe mine elever med at opnå den samme følelse af udvikling, mestring og succes.
I et forløb med mig kan du forvente en tutor, der går op i at lære sin elev at kende og gøre sit bedste for at hjælpe eleven med at nå sine mål.
I starten af forløbet bruger jeg tid på at lære eleven at kende og sammen undersøge elevens faglige styrker og udfordringer samt motivation for faget: Hvad er svært? Hvad synes eleven er spændende? Og hvad er knap så sjovt? På baggrund af dette tilrettelægger jeg en skræddersyet undervisningsplan, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov og mål. Planen er naturligvis ikke fastlåst, men tilpasses løbende ud fra elevens udvikling og feedback, så undervisningen hele tiden giver mening for eleven.
Jeg glæder mig til at lære dig at kende, og hjælpe dig med at nå dine mål! :)
Jeg er ledig i alle hverdage, hele dagen, samt lørdag.