Hej og velkommen til min underviserprofil.
Efter at have undervist 4 år på et socialpædagogisk værested, 17 år på en efterskole og 16 år i folkeskolen, gik jeg på pension for 1 1/2 år siden. Jeg kan godt lide at undervise. Jeg har stort fagligt og mentalt overskud og frem for alt lyst til sådan et job som lektiehjælper.
Jeg er rigtig god til at skabe en god relation i et lille rum. Jeg er vedholdende og tålmodig. Som regel er jeg også hurtig og god til at gennemskue en problematik, hvad enten det er fagligt eller personligt.
Det er især indenfor naturfagene, at min interesse og min undervisningserfaring ligger, og jeg har stor erfaring i at føre elever til prøve i disse fag.
Lige nu er det frivilligt arbejde, jeg primært bruger min tid på. Det er i Høng Gymnastikforening og i Løve Mølle, hvor jeg er kommet i lære som møller. Gymnastik og foreningsliv har fyldt meget i hele mit liv, og det vil det fortsat gøre.