Mit navn er Johan Buch Nielsen, velkommen til min underviserprofil. Jeg er for nylig flyttet til København fra Århus, da jeg er startet på bachelor for statskundskab. Jeg er en social og hårdtarbejdende ung mand, som vil forsøge at skabe et trygt, sjovt, seriøst men især også hyggeligt undervisningsmiljø. I min fritid spiller jeg fodbold, hvilket jeg har gjort, siden jeg var lille. Jeg elsker at indgå i fællesskaber, og når det kommer til faglige fællesskaber som f.eks. gruppearbejde, insisterer jeg på, at alle - inklusiv mig selv - deltager i arbejdet og får noget ud af det. Jeg mener, at det faglige, især i grupper, kan styrke ens selvtillid. Det er nemlig gennem selvtillid, at man får en fed skoletid både socialt og fagligt.