Hej og velkommen til min underviserprofil
Mit navn er Lea, og jeg brænder for undervisning, hvor man faktisk forstår det, man arbejder med, og måske endda synes det er lidt sjovt undervejs.
Jeg har netop afsluttet en HF i 2025 med et snit over 10, så jeg har stoffet frisk i hukommelsen og ved, hvad der virker i både folkeskole og gymnasie fag.
Siden 2019 har jeg undervist i klatring, kano og naturformidling som friluftsvejleder. Her har jeg lært, at de bedste resultater opstår, når læring bliver konkret, aktiv og tryg at være i.
Jeg arbejder kreativt med undervisning og bruger ofte en anden vinkel, når noget er svært at forstå. Jeg har også illustreret børnebøger, og jeg elsker at finde måder at gøre komplekse ting mere enkle og visuelle.
Som underviser er jeg rolig, positiv og god til at skabe et rum, hvor man tør stille spørgsmål og lave fejl. Jeg tror på, at selvtillid og læringsglæde hænger tæt sammen, og at det gør en kæmpe forskel, når man skal lære noget nyt.
Jeg glæder mig til at hjælpe jeres børn med at få styr på det svære og opdage, at de faktisk kan mere, end de tror.