Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Lea, og jeg dimitterede fra Favrskov Gymnasium i 2024, og er nu i gang med mit andet sabbatår. Jeg vil beskrive mig selv som en rolig og omhyggelig person, der virkelig nyder at hjælpe andre. I min fritid kan jeg godt lide at være sammen med mine veninder, men jeg nyder virkelig også, hvis jeg kan være derhjemme og se en film, mens jeg hækler.
Som underviser vil jeg gerne starte ud med at lære min elev godt at kende, hvor jeg kan finde ud af, hvordan personen lærer bedst. Det er også noget, jeg gerne vil forsøge at implementere i min undervisning. Jeg går også op i, at undervisningen ikke skal blive for kedeligt eller ensformigt, så det ikke ender med at være en træls tjans at skulle lære nye ting.
Jeg er underviser ved GoTutor, da jeg ved, hvor vigtigt det kan være at have en ved sin side, der viser, at man godt kan. Jeg har selv brugt fire forskellige tutorer, mens jeg gik på gymnasiet, og de hjalp mig alle fire til at få en bedre tro på mig selv. Det er noget, jeg ønsker at give videre til kommende elever!