Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Caroline og jeg er en engageret og tålmodig person med stor lyst til at hjælpe andre med at lære og udvikle sig. Jeg er i øjeblikket i gang med at afholde et sabbatår, hvilket giver mig god tid til at arbejde som lektiehjælper og gøre en forskel for dem, der har brug for ekstra støtte i skolen. Jeg arbejder pt. som teamleder i Lagkagehuset, hvor jeg har fået erfaring med ledelse og koordinering, hvor jeg styrer timer, floorplaner og arbejder på skæve tidspunkter. Det har givet mig struktur, ansvarsfølelse og evnen til at tilpasse mig forskellige situationer, noget som også kommer mig til gavn, når jeg underviser. Derudover gør de skæve arbejdstider også at jeg typisk har eftermiddagen fri til undervisning.
Tidligere har jeg arbejdet i hotel- og spa-branchen samt været SoMe-ansvarlig for Fields, hvor jeg formidlede til en yngre målgruppe på en kreativ og engagerende måde. Jeg har haft egen hest siden jeg var 8 år og har gennem årene også undervist yngre ryttere. Her har jeg lært, hvordan man motiverer, giver trygge rammer og tilpasser undervisningen efter den enkeltes niveau, erfaringer jeg tager med mig som lektiehjælper.
Som underviser hos GoTutor vil jeg skabe et åbent og støttende miljø, hvor elever føler sig trygge ved at stille spørgsmål og udforske fagene i deres eget tempo. Jeg synes man lærer bedst hvis læringen er forståelig og sjov, på den måde opnår man selvtillid og succes i skolen.