Velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Laura, og jeg har netop færdiggjort en STX-uddanelse med fokus på en naturvidenskabelige studieretning. Her afsluttede jeg Biologi på A-niveau og Kemi på B-niveau med et samlet gennemsnit på over 10.
Som tutor er jeg tålmodig og forstående for, at det kan være udfordrende at lære nye og svære ting. Det tror jeg, vi alle har oplevet. Jeg vil gerne være med til at vise, at selvom noget først kan fremstå svært, kan man gennem øvelse forbedre sig og til sidst forstå stoffet.
Personligt elskede jeg at gå i gymnasiet, da det var mega fedt hele tiden at blive udfordret fagligt, og derefter at lære noget nyt. Dette håber jeg virkelig at kunne give videre som tutor.
Lidt om mig:
Jeg er en glad, empatisk og imødekommende pige, som også tidligere har arbejdet med børn som idrætsinstruktør i Måløv Idrætsforening. Derfor er jeg også vant til at lære fra mig. I min fritid går jeg til sjipning, og har lige været afsted til EM i Ungarn. Derudover elsker jeg at bruge tid med mine venner og familie, og min største drøm er nok at blive hjernekirurg eller verdensmester i sjipning. Jeg er også super madglad og elsker at lave god mad til min familie.
Jeg ser frem til at møde dig!