Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Mona. Jeg læser lige nu på HF på den samfundsvidenskabelige linje, og ellers bruger jeg min fritid på min passion for film og foto. Derudover er jeg en kæmpe dyreelsker, som er særligt glad for heste!
I mit virke som tutor vil jeg være empatisk og tålmodig, og møde eleven hvor de er. Jeg er meget interesseret i at opbygge en god og tryg relation, og vil bruge varierede undervisningsmetoder til at motivere, når det bliver svært.
Mine faglige interesser og kompetencer spænder bredt. Jeg er dog særligt glad for dansk, engelsk, matematik, samfundsfag, historie og kristendomskundskab.
Personligt nyder jeg virkelig at gå i skole, og jeg vil rigtig gerne være med til at give den gode oplevelse videre. Jeg er tålmodig, faglig, smilende og mega passioneret omkring, at det skal være sjovt og spændende at gå i skole og lave lektier. Derfor er jeg tutor hos GoTutor.