Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Frida og jeg holder et sabbatår efter at have afsluttet en STX-uddannelse på Nyborg Gymnasium. Jeg ser mig selv som glad, imødekommende og tålmodig. Jeg har altid været glad for at gå i skole samt for at være sammen med andre mennesker. Jeg har især kompetencer inden for matematik, hvilket også er det fag, jeg finder mest spændende. Dog kan jeg også hjælpe med en række andre fag. Jeg har selv planer om at gå videre med faget og læse matematik på universitetet, da jeg synes det er super spændende. Det gør mig glad at føle, at jeg gør en forskel for andre mennesker, som har svært ved nogle ting, som personligt falder mig mere naturligt.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!