Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Emma og jeg har netop færdiggjort en 3-årig studentereksamen (STX), hvor jeg havde studieretningen Matematik, Fysik og Kemi.
Lidt om mig som person:
Jeg er en sød og imødekommende pige, som har stor interesse i at udfolde mig kreativt og bruge mine hænder. Det gælder alt lige fra hækling, strik, at tegn og male til at lave mad og bage. Jeg sætter stor pris på at kunne få lov til at bruge tid på mine interesser i min hverdag, omend det gælder at være kreativ eller bruge tid sammen med venner og familie, for jeg er som person et kæmpe familiemenneske.
Min motivation for at være lektiehjælper er, at jeg selv har oplevet, hvor stor en hjælp det kan være at have en ved hånden, der har erfaring med fag, man selv kæmper med. Blandt andet i gymnasiet gjorde jeg brug af studiehjælpere i matematik og tysk, men jeg kunne sagtens have brugt lignende støtte i folkeskolen, da hjælp i bestemte fag også kan være med til at skabe selvsikkerhed og motivation for at lære mere.
Min erfaring inden for at lære fra mig, har jeg blandt andet opnået ved at træne børn (0.-6. klasse) i badminton. Jeg trives derfor med at være en aktiv del af børns udvikling og hjælpe til, hvor der er behov for det. Herfra har jeg taget med mig, at det er vigtigt at tage hensyn til den enkelte person, da hver mand lærer på sin måde, og for nogle tager det lidt længere tid end forventet at nå i mål, men det skal også respekteres.
Hvis jeg skulle vælge 3 ting, der beskriver mig bedst, ville det være;
Imødekommende, tålmodig og hjælpsom.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!