Hej!
Jeg hedder Johannes, og til daglig studerer jeg fysik på Københavns Universitet. I min fritid læser jeg, spiller musik og trives også med fysisk aktivitet.
Jeg har altid haft glæde ved at forklare ting, så de giver mening – og fysik og matematik er fag, hvor jeg selv husker, hvor stor en forskel det gjorde, da noget "klikkede". Den følelse vil jeg gerne give videre. For mig handler lektiehjælp ikke kun om at få styr på lektierne her og nu, men også om at give eleven mere selvtillid og lyst til fagene fremover.
Jeg underviser i matematik og fysik på folkeskoleniveau og gymnasieniveau og kan hjælpe med alt fra det mest grundlæggende til eksamensforberedelse.
Jeg tilstræber en tryg og tålmodig undervisning, hvor eleven tør spørge og gætte, hvis noget er svært. Jeg tilpasser undervisningen efter jeres barns behov og tempo.
Uanset om der bare mangler et lille skub, eller om fysik og matematik føles som det rene volapyk, skal vi nok finde ud af det sammen – i dit tempo.