Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Dicte, og jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg brænder for at hjælpe elever med at udvikle sig fagligt og opnå troen på egne evner. Jeg tror på, at alle kan lykkes, når de får den rette støtte og vejledning.
Derudover er jeg et kreativt menneske, og jeg elsker at udtrykke mig på forskellige måder. I min fritid tilbringer jeg gerne tid med familie og venner og sætter stor pris på sociale relationer. Jeg trives i samvær med børn og unge og nyder at se dem udvikle sig både fagligt og personligt.
Mine faglige kompetencer:
Jeg har en stor interesse for sprog og er særligt dygtig til engelsk – både skriftligt og mundtligt. Derudover er jeg også meget stærk i dansk og matematik, som jeg begge har på A-niveau. Disse fag nyder jeg at fordybe mig i og formidle på en inspirerende og letforståelig måde, så eleverne både lærer og føler sig motiverede.
Som tutor er jeg tålmodig, engageret og ansvarsbevidst. Jeg lægger vægt på at skabe et trygt og motiverende læringsmiljø, hvor eleven tør stille spørgsmål og vokse fagligt. Jeg forsøger altid at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov og måde at lære på.