Hejsa - og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Franziska og jeg har lige færdiggjort en STX-uddannelse på Rysensteen Gymnasium, hvorefter jeg har lige nu tager et sabbatår. Igennem min skoletid har jeg altid haft en stor kærlighed til specielt danskfaget og dets mange grene. Som resultat af dette, har jeg altid scoret topkarakterer i faget og er derpå flere gange blevet opfordret til, at bringe min viden, erfaring og kærlighed til faget videre.
Mig som underviser:
Jeg har selv igennem min gymnasietid oplevet frustrationen i at føle sig fortabt og umotiveret i et fag. Med det i baggagen, ved jeg hvor vigtigt det er, at indgå i et læringsmiljø hvor man føler sig hørt og set, og hvor det er muligt at gå i dybden med de aspekter af et fag, som man føler sig udfordret i - der er ingen dumme spørgsmål!. Jeg ser dermed min største opgave som, at møde en elev netop på deres niveau, lige præcis der, hvor de har brug for mig. Dermed vil jeg ud fra den enkelte elev og deres behov tilrettelægge et forløb som er til gavn for lige netop dem og deres udfordringer. Dertil vil jeg naturligt altid spørge ind til ting som:
Hvilket læringmiljø er bedst for netop dig?
Er der nogle indlæringsmetoder som du ved virker godt/skidt for dig? Hvad er dit mål for dette forløb, og hvordan forestiller du dig at dette forløb kommer til at blive den bedstmulige/mest indbringende oplevelse?
Forventninger - fra min og jeres side:
Mine forventninger til et givet forløb er ikke nødvendigvis, at en elev skal score 12-tal på 12-tal. For mig er det vigtigste, at en elev vil kunne gå op til en eksamen med ro i maven og en tro på, at uanset hvilken opgave de vil blive stillet, så vil det være noget de kunne gennemføre og noget de var familiære med. Med det sagt, vil jeg altid gerne høre både elev og forældres forventninger og selvfølgelig prioritere disse - jeg er her for at hjælpe som i ønsker det, med min egen faglige/pædagogiske vurderering indover, selvfølgelig.
Jeg bor i København og har en relativ fleksibel hverdag. Som udgangspunkt vil jeg foretrække at mødes fysisk, men onlinemøder er klart også en mulighed. Om man vil mødes over en kop kaffe på en café, eller hjemme hos dig selv, det er helt op til dig. For mig er det vigtigste at du føler dig i trygge rammer med optimal mulighed for koncentration og indlæring.
Jeg glæder mig til at høre fra dig/jer,
Knus fra Franziska.