Hej og velkommen til min underviserprofil!
Som person er jeg imødekommende, struktureret og smilende. I fritiden nyder jeg at være fysisk aktiv, læse bøger samt bage brød og kager.
Jeg har selv brugt en mentor i matematik for mange år siden og havde en god oplevelse. Jeg vil derfor gerne hjælpe andre børn og unge, så de også kan blive mere selvsikre i de fag, som de har svært ved.
Som underviser tror jeg at tålmodighed er noget af det vigtigste, samt at overholde de aftaler man laver med både elev og forældre. Jeg vil derudover begynde med forskellige undervisningsmetoder for at finde ud af, hvilken læringsstil som passer bedst til den enkelte elev. Når man har kendskab til dette, vil det være nemmere at tilpasse undervisningen, så eleven får mest muligt udbytte af undervisningstimerne. Jeg vil desuden indlægge pauser i planlægningen af undervisningen for at sikre, at eleven kan holde koncentrationen og ikke ender med at miste modet.
Jeg har derudover både frivillig- og erhvervserfaring i at arbejde med mennesker i forskellige aldersgrupper og er derfor vant til at kunne aflæse og forstå forskellige mennesker for at kunne give den rette hjælp.
Jeg glæder mig til at møde dig!