Velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Louis. Jeg er en ung fyr, der lige nu er i gang med mit tredje år på Ørestad Gymnasium. Jeg har for ganske nyligt stoppet min karriere som fodboldspiller på eliteniveau, hvilket er noget jeg har gjort siden jeg var helt lille. Nu er jeg til gengæld fodboldtræner for de yngre elite-årgange. Det er noget jeg snart har været i et år, og jeg er få uger fra at være færdig med min officielle træner licens. Dette er en erfaring der især kommer mig til gavn når jeg skal undervise.
Derudover er jeg en åben og passioneret person! Jeg har hjulpet mange af mine klassekammerater de seneste par år gennem gymnasiet både i matematik, fysik, engelsk, dansk og hvad end der var brug for hjælp til. Jeg elsker at lære fra mig, og jeg lægger høj vægt på at gøre det på sådan en måde at læringsmiljøet bliver trygt og sjovt. For mig er det utroligt vigtigt at dem jeg underviser, om det så gælder fodbold eller akademisk undervisning, ikke er bange for at begå fejl, tør at prøve sig frem og finde den glæde der er ved at lære nye ting. Det er i hvert fald sådan jeg er kommet glad i gennem min skolegang. Jeg har også en lillesøster på 11 år som tit kan have det lidt svært med matematik i skolen, så hende har jeg også fået masser af erfaring af at hjælpe.
Jeg er åben for at hjælpe en hvilken som helst elev igennem en hvilken som helst udfordring. Jeg håber at jeg vil kunne være til hjælp. :)