Velkommen til min profil!
Mit navn er Maiken og blev færdiguddannet fra STX i sommeren 2025. Jeg elsker gymnastik og sport generelt. Mine yndlingsfag er biologi, kemi og matematik.
Jeg har selv bøvlet med skolen, især med troen på, at jeg kunne. Da jeg kom på gymnasiet, opdagede jeg, at jeg kunne en masse, og nu er jeg vild med skole. Jeg elsker at lære og blive klogere, og jeg elsker ligeså meget at lære fra mig.
Jeg er en glad og frisk person, men jeg er også tålmodig og helt nede på jorden. Håbet er, at jeg ved at være lektiehjælper kan hjælpe andre til at opleve succes, med det, de har svært ved. Og at jeg kan få mulighed for at sprede min faglige glæde.
Mit mål er at samarbejde med eleven (evt. forældre) gennem hele processen for at holde eleven motiveret.
Min undervisning afhænger meget af, hvem jeg møder, men det bliver ikke kedeligt! Jeg kan godt lide at være kreativ med forklaringer og løsninger, så det giver mening for den enkelte elev.
Lige nu har jeg sabbat år, mens jeg arbejder som vikar på et plejecenter, hvor jeg nyder at hjælpe de ældre og give dem et smil på læben.