Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Jonathan. Jeg ser mig selv som en let tilgængelig og social person, som godt kan lide at engagere sig i andre mennesker. Privat arrangerer jeg forskellige aktiviteter med venner som squash, brætspil og volleyball. Derudover elsker jeg også at fordybe mig i nye emner, og dyrker for tiden en passion for 3D-design i forbindelse med spiludvikling.
Jeg har 4 års erfaring som underviser og eksaminator i fransk og engelsk på 10. klasse niveau, og har lært at jeg bliver motiveret af at arbejde med unge mennesker. Det at være omstillingsparat, håndtere deres indspark og skøre indslag giver mig energi. Jeg elsker udfordringen i at forstå og relatere til en yngre generation, samt især at dele succesoplevelsen med elever når det lykkedes at hive en god karakter hjem. For mig er det altafgørende at skabe en god relation med elever og give dem plads til at de kan have indflydelse på undervisningen.
Jeg er lektiehjælper, fordi jeg ønsker at gøre en forskel for børn og unge. Jeg har tidligere fået god feedback fra elever både når det gælder større hold, men også en-til-en undervisning, og ved at jeg trives i et samarbejde med elever.