Hej!
Jeg hedder Anne og læser til dagligt litteraturvidenskab på 1. semester. Her lærer jeg bla. at gå i dybden med værker. Det har jeg altid fundet interessant, og det er denne glæde jeg gerne vil give videre.
Jeg har tidligere arbejdserfaring, hvor jeg har formidlet min viden til andre, og har her lært at være tålmodig og forstående overfor forskellige læringskurver.
Jeg har på gymnasiet haft engelsk A og musik A som studieretning, og jeg skrev min SRP i engelsk og historie. Også fra folkeskolen, samt 10. klasse, har jeg god erfaring med at strukturere og skrive større opgaver.
I min familie er der flere pædagoger og lærere, så jeg har altid oplevet, hvor vigtigt et godt undervisningsmiljø er. Derfor håber jeg at vi sammen kan finde ud af, hvad det betyder for dig.